Kender du det, når tingene i perioder bliver lige rigeligt meget? Hvor du måske mærker, at dit stressniveau er liiidt højere end det plejer og du begynder at blive påvirket af det?
Et godt billede på stress: Forestil dig et glas eller bæger med vand i. Hver stress situation i vores hverdag – altså dagligdagsstressen som vi alle oplever (helt naturligt), er DRÅBER i bægeret. Hvis der kommer flere dråber i bægeret, end der fordamper igen, kan du så gætte hvad der sker? Nemlig – Bægeret bliver fyldt. Og i sidste ende kan det også ende med at flyde over.
Det er helt naturligt, at der løbende kommer dråber i dit bæger, og vi kan alle klare en vis mængde dagligdagsstress – det vigtige er, at vi får tømt bægeret løbende og allerhelst også mindsker antallet af dråber (altså mindsker noget af det der stresser os)
Jo mere stresset du er, jo mere fyldt er det. Og dine ressoucer er så det, der er plads til i glasset over vandet.
Så synes du, at dine ressourcer er mindre eller færre end de plejer at være? Så skal du måske prøve at kigge lidt på dit stressbæger: Hvor fyldt er det, på en skala fra 1-10?
Noget af det vigtigste du kan gøre, for at håndtere stressen er at mærke efter.
Du kan nemlig betegne din krop som dit stresstermometer. – Og du skal have fokus på at mærke dine stresssignaler.
De stresssignaler du skal være særligt opmærksom på, er dem der kommer lige når du står i stresssituationen. Dem der kommer når du eksempelvis bliver nervøs eller er spændt på noget.
Det kan være du får lidt hjertebanken. Ryster lidt, oplever tissetrang eller måske sveder. Det kan være du bliver tør i munden, får “sommerfugle i maven” eller bliver anspændt. Eller måske du oplever en knugen i brystet eller maven. Det kan også være du oplever nogle andre – Vi er alle forskellige og reagerer på forskellige måder.
Men det er disse signaler du skal blive opmærksom på. Det er din krop der forsøger at fortælle dig noget. Så har du tænkt dig at lytte?
Og overvej så hvad der udløser dem? Er det en konkret situation, noget du oplever eller måske noget du tænker?
Ved at lære at mærke- og blive opmærksom på dine stresssignaler, kan du nå at stoppe i tide – og også med tiden finde ud af hvad der egentlig er stressårsagerne.
Og husk lige: De enkelte dråber er ikke et problem i sig selv – Det er mængden der er problemet. Nogle stresssignaler er en lillebitte dråbe, mens andre kan være en kæmpe dråbe.
Er dit bæger fyldt og har du brug for hjælp til at få det tømt? Så vil jeg gerne hjælpe dig! Du er hjertelig velkommen til at sende mig en mail eller du kan læse mere om mit stresscoachingforløb lige her.