Hvor introvert er du? Test dig selv i denne introversionstest
Du har 5 forskellige svarmuligheder. Giv hvert udsagn et tal.
0 = Passer ikke på mig
1 = Passer lidt på mig
2 = Passer nogenlunde på mig
3 = Passer næsten på mig
4 = Passer på mig
Få en idé om hvor introvert eller ekstrovert du er. Tag testen her:
1. Jeg foretrækker at nyde fred og ro alene fremfor at være et sted, hvor der foregår mange aktiviteter omkring mig.
2. Når ordene flyder i et friskt tempo, og vi giver hinanden modstand i en diskussion, er jeg helt i mit es.
3. Jeg er selektiv selskabelig. I nogle sammenhænge og sammen med bestemte mennesker kan jeg i høj grad nyde samvær, men ellers foretrækker jeg at være alene fremfor at være sammen med andre.
4. Jeg kan godt lide at gå til store receptioner med rige muligheder for at træffe nye mennesker.
5. Andre har ment, at jeg er for tilbageholdende.
6. Jeg tager tingene, som de kommer, og bekymrer mig sjældent ret meget.
7. Smalltalk trætter mig.
8. Jeg behøver ikke at tænke det hele igennem, før jeg siger noget. Det kommer til mig, mens jeg taler.
9. Jeg bryder mig ikke om at have tilskuere, mens jeg arbejder.
10. Hvis der sker for lidt omkring mig, bliver jeg let træt. Så har jeg brug for selskab for at få min energi op igen.
11. Når jeg skal til fest, vil jeg helst vide i forvejen, hvordan festen kommer til at foregå. Der skal selvfølgelig være plads til spontanitet, men i store træk kan jeg godt lide at vide, hvad der skal ske.
12. Jeg kan lide at kaste mig uforberedt ud i nye oplevelser.
13. Jeg taler for det meste i et stille og roligt toneleje og hæver kun sjældent stemmen.
14. Jeg gør meget for ikke at komme til at kede mig og sørger hellere for at have for mange end for få aftaler eller aktiviteter i min kalender.
15. Min viden er mere dyb, end den er bred. Der er et enkelt eller få emner, som jeg ved rigtig meget om, mens der er mange andre områder, hvor min viden er mangelfuld.
16. Jeg er ofte blandt de sidste, der går hjem fra en fest.
17. Hvis jeg har fået mange indtryk, har jeg brug for at gå for mig selv for at tænke over dem.
18. Jeg får energi af aktiviteter og selskabelighed og bliver sjældent træt så længe det, der sker omkring mig, er tilstrækkeligt spændende.
19. Andre har sagt til mig, at jeg tænker for meget over tingene.
20. Jeg er sjældent passiv, når jeg er med i en kommunikerende gruppe. Selv blandt mennesker jeg ikke kender så godt, griber jeg hurtigt en chance for at byde ind med stort og småt og involvere mig i samtalen.
21. Hvis min egen oplevelse af, hvad der er sandt og rigtigt, konflikter med den fælles forståelse af, hvad der er godt, vil jeg være tilbøjelig til at lytte mest til min egen logik eller indre fornemmelse.
22. Jeg falder let i snak med mennesker, jeg ikke kender, fx ved et busstoppested.
23. Det er vigtigt for mig at have tid alene for mig selv hver dag.
24. Indimellem bliver jeg så inspireret, at jeg ikke kan holde min mening tilbage, selv om der er en anden, der er ved at fortælle noget.
25. Det bliver let anstrengende for mig, hvis jeg skal forholde mig til flere mennesker på én gang.
26. Jeg er meget opmærksom på – og interesseret i de aktiviteter, der foregår omkring mig – så meget, at jeg kan overse mine egne behov for fx søvn eller mad.
27. Hvis jeg er blandt andre end mine nærmeste på min fødselsdag fx på kursus, håber jeg, at ingen opdager det, for jeg bryder mig ikke om at blive genstand for opmærksomhed i den anledning.
28. Jeg ville blive glad, hvis jeg pludselig opdagede, at jeg skulle til et surpriseparty, som mine venner havde arrangeret for mig i anledningen af en mærkedag, som jeg ikke selv havde nået at arrangere noget til.
29. Jeg foretrækker samtaler på tomandshånd fremfor i en større gruppe.
30. Jeg finder mig hurtigt til rette i en ny gruppe og følger helt naturligt trenden i den nye sammenhæng.
31. Jeg er tilbøjelig til at lytte indad efter svar på stort og småt fremfor at finde svarene udenfor mig selv.
32. Jeg kan godt lide at høre lyden af andre mennesker og deres aktiviteter og vil hellere have, at der sker for meget omkring mig, end at der er for stille.
Tæl dine svar:
Tallet vil ligge et sted mellem minus 64 og plus 64. Jo højere dit tal er, jo mere introvert eller (hvis tallet er i minus) ekstrovert er du. Hvis dit tal er lige omkring 0, er du ambivert.
Tests skal altid tages med forbehold. Hvis man skal fortælle noget om et menneske ud fra en test, bliver det aldrig fyldestgørende. Der er for mange aspekter som ikke kommer med. Og resultatet kan godt variere alt efter, hvordan dit humør er på testdagen. Lad testen give dig en idé om din grad af introversion, og tag den ikke for mere, end den er.
Kilde: Introvert testen er fra bogen “Introvert eller særligt sensitiv – guide til grænser, glæde og mening” af Ilse Sand. https://ilsesand.dk/
Læs mere om hvad det vil sige at være introvert lige her.