Kære dig der er gravid! Giv dig selv en lille pause, og få mere ro, balance og afspændthed i din krop – Du kan gøre det LIGE NU!
Du kan nemlig bruge mentaltræning som hjælp til, at blive mere afspændt og rolig i kroppen, og samtidig opnå en dybere kontakt til dig selv, din krop og din baby. Og det eneste du skal gøre er, at sætte eller lægge dig rigtig godt tilrette og bruge et kvarters tid på bare at lytte til en indspillet lydfil. Nemt ikke? 🙂
For det at mentaltræne vil egentlig bare sige, at lytte til en indspillet lydfil. Når vi mentaltræner, træner vi vores hjerne og vores måde at tænke på, og på den måde kan vi gennem ord (lydfilen) stimulere vores underbevidsthed, mens vi er i en dybt afslappet tilstand. (Denne dybe afslappede tilstand findes i stadiet mellem det at være ved fuld bevidsthed, og det at være sovende. Det er i denne tilstand, at vi nemmere kan skabe nye vaner, og slippe de vaner vi ikke ønsker) Og du kan ALTID komme ud af tilstanden. 🙂
Vi træner altså vores hjerne gennem gentagelser af de samme ord/tanker, og derfor kræver det også gentagelse og fastholdelse, hvis du vil opnå en effekt. (Sats på 2-4 uger – og hold det så gerne ved lige efterfølgende også)
Det er altså en kombination af at lytte til en lydfil, og derigennem også at have fokus på dit åndedræt. Åndedrættet er utrolig vigtigt både inden, under og efter fødslen – både for dig og din baby – Det kan give ro og færre stresshormoner, større nærvær og tilstedeværelse/tilknytning til din baby og større ro ift. den naturlige angst der kan være) Mentaltræning kan altså være en stor gevinst at bruge som en del af fødselsforberedelsen, og også noget du kan bruge til din fødsel.
Når du bruger din vejrtrækning, har du hele tiden kontakt til dig selv, din krop og din baby. Dit åndedræt er dit anker, som virker utrolig beroligende, og noget som du altid kan vende tilbage til når du har behov for det.
Mentaltræning kan gøre helt utrolig meget, og hvis du lytter til mentaltræningen dagligt i en længere periode vil du opleve, at du får mere af det du gerne vil have. Mentaltræning kan eksempelvis hjælpe med afspænding, ro i krop og sind, bedre selvkontrol og øget kontakt og tilknytning til baby i maven. En indre ro og god selvkontrol vil også kunne hjælpe dig i din fødsel, og vil derfor være en gave du kan give dig selv (Men husk at det kræver tid at få en ny vane, så start hurtigst muligt)
Mentaltræning er for alle – endda for baby inde i maven. Baby kan mærke det også – Så jo mere afslappet og rolig du er, jo mere afslappet og rolig vil baby også være. Du får altså ikke bare dybere kontakt til dig selv og din krop, men OGSÅ til din baby! Så der er næsten ingen grund til IKKE at gøre det, vel? Når du starter med at mentaltræne allerede når du er gravid, så vil det være genkendeligt for babyen, og babyen vil altså have nemmere ved at mentaltræne og finde ro i barndommen og resten af livet. Du giver altså din baby en livsgave og en fantastisk vane allerede fra fosterstadiet!
VIGTIGT: Du kan intet gøre forkert! Du gør det godt, og denne pause du nu tager, er helt fantastisk. Det fortjener du- Det fortjener din baby. Det eneste du skal gøre, er at lytte til lydfilen. Det er også helt normalt hvis du, når du mentaltræner, forsvinder væk i dine egne tanker – Så snart du bliver bevidst om det, lytter du bare til min stemme igen. Det er en del af læringsprocessen 🙂
Som gravid er det særligt vigtigt med indre ro, da du på den måde bliver bedre til at afspænde både fysisk og mentalt. Det vil både gavne dig generelt i graviditeten, men bestemt også i din fødsel og i livet som nybagt mor.
Første skridt når man starter med at mentaltræne, er den fysiske afspænding – At kunne finde ro i kroppen er en forudsætning for, at vi også senere kan arbejde på at finde mere ro i hovedet og kunne koble fra – det er her vi for alvor kan stimulere vores underbevidsthed. Når du har lyttet til den fysiske afspænding i en længere periode, kan du altså gå videre til den mentale afspænding. Derefter kan man fortsætte med andre mentaltræningsprogrammer, hvis man ønsker, alt efter hvad man gerne vil opnå.