I en verden, hvor hverdagens tempo ofte føles overvældende, kan det være en udfordring at finde tid til at slappe af og genoplade. Fysisk afspænding er en enkel, men utrolig effektiv metode til at slippe af med spændinger og finde indre ro, både for voksne og børn.
Fysisk afspænding handler om at give kroppen lov til at slappe af på en dyb og meningsfuld måde. At give kroppen og sindet en chance for at slappe af og give slip på spændinger – fysiske, såvel som mentale. En teknik der ofte involverer teknikker som åndedrætsøvelser, muskelafspænding og visualiseringer, der tilsammen skaber en følelse af ro og balance. Du kan se det som en pauseknap, hvor både krop og sind får lov til at genoplade.
Hvorfor er fysisk afspænding og åndehuller vigtige?
Åndehuller – de små pauser i hverdagen – er afgørende for børn og voksnes trivsel og velvære. I en travl hverdag kan vi nemlig nemt ende med at overse kroppens signaler om stress og spændinger, så disse pauser giver en mulighed for at bearbejde alle de indtryk vi får i løbet af dagen, reducere stress og genfinde balancen og den ro vi har brug for. Giver vi ikke os selv muligheden for at trække i håndbremsen og trække vejret, risikerer derimod at blive overstimulerede, føle sig pressede og udvikle stresssymptomer, såsom fx mavepine, træthed, irritation, uro i kroppen, søvnbesvær eller koncentrationsproblemer.
Fysisk afspænding er altså vigtigt, fordi det blandt andet kan:
– Være den pauseknap du har brug for.
– Reducere stress: Regelmæssig afspænding kan hjælpe med at sænke niveauerne af stresshormoner i kroppen, hvilket giver en følelse af lettelse og ro.
– Forbedre søvn: Afspænding før sengetid kan hjælpe både børn og voksne med at falde hurtigere i søvn og forbedre søvnkvaliteten.
– Øge fokus og koncentration: Når kroppen er afslappet, fungerer hjernen bedre, hvilket kan forbedre din evne til at koncentrere dig og løse problemer.
-Fysisk afspænding kan også hjælpe med at lindre muskelsmerter og spændinger (fysiske såvel som psykiske), hvilket kan forbedre din generelle følelse af velvære og give dig mere glæde og overskud i hverdagen.
Er fysisk afspænding så for alle?
Ja, fysisk afspænding er for alle, uanset alder eller livsstil. Både børn og voksne kan drage fordel af afspændingsteknikker, og det kræver ingen forudgående erfaring eller specielt udstyr. Du skal altså hverken kunne noget bestemt, vide noget bestemt eller have noget særligt udstyr. Du skal bare tage DIG SELV og så noget at afspille afspændingen på – høretelefoner kan dog være en fordel) Det er dermed en virkelig fleksibel metode, som er utrolig enkel og effektiv på samme tid, og som nemt kan tilpasses individuelle behov og tidsplaner.
I en travl hverdag fyldt med arbejde, skole, fritidsaktiviteter og andre forpligtelser kan det være svært at finde tid til at slappe af. Også selvom vi godt ved at det er sundt for os, og måske også sagtens kan mærke at vi har brug for det. For det har vi alle – og i nogle perioder har vi endnu mere brug for det, hvis ikke vores batteri skal løbe tør. Guidet afspænding kan netop hjælpe både voksne og børn med at tage denne nødvendige pause og genfinde energien, roen og balancen.
For voksne kan guidet afspænding hjælpe med at reducere stress og skabe en følelse af lettelse og ro. Ved at følge en guidet afspænding kan du hjælpe kroppen med at sænke niveauerne af stresshormoner, hvilket kan give en følelse af lettelse og ro. Det kan også forbedre søvnkvaliteten betydeligt; en kort session af afspænding før sengetid kan gøre en stor forskel. Regelmæssig afspænding kan desuden forbedre din koncentration og mentale klarhed, så du er mere effektiv og til stede i din hverdag.
For børn kan guidet afspænding hjælpe med at finde ro og slippe af med dagens uro. Det kan være en god måde at afslutte dagen på og hjælpe dem med at falde lettere i søvn og sove bedre igennem natten. Afspænding kan også hjælpe børn med at håndtere deres følelser og reducere angst, hvilket er særligt vigtigt i en hektisk hverdag.
Jeg har speciallavet afspændinger til både store og små.
Hvordan udføres guidet afspænding?
For børn kan en beroligende lydfil med en blid stemme, der guider dem igennem afspændingsøvelser, være meget effektiv. Disse øvelser kan indeholde instruktioner om at slappe af i forskellige muskelgrupper, vejrtrækningsøvelser, fokusere på åndedrættet og forestille sig rolige scener. Hvis du foretrækker at læse højt for dit barn, kan du få en smagsprøve ved denne helt korte og forenklede tekst:
Læg dig ned på ryggen og luk øjnene. Forestil dig, at du ligger på en blød sky. Tag en dyb indånding og pust langsomt ud. Forestil dig nu, at dine fødder bliver helt tunge og afslappede. Lad den samme følelse brede sig op gennem benene, maven, armene og til sidst til hovedet. Alt er roligt og fredfyldt.
For voksne kan det være nyttigt at finde et roligt sted og sætte sig eller lægge sig komfortabelt. Luk øjnene og begynd med at tage dybe indåndinger. Fokuser på hver del af kroppen, startende fra tæerne og arbejd dig op til hovedet, mens du skiftevis spænder og afslapper hver muskelgruppe. Visualiser en rolig scene, som en strand eller en skov, og lad tankerne glide roligt afsted.
Ved regelmæssig brug kan guidet afspænding blive en værdifuld del af din daglige rutine. Det kan give både børn og voksne en nødvendig pause fra hverdagens stress og jag, og hjælpe jer med at finde tilbage til en tilstand af ro og balance.
Vil du prøve det selv? Tryk på PAUSEKNAPPEN og kom nemt, billigt og hurtigt i gang med mine guidede afspændinger – Det er nemt og overskuelig, selv i en travl hverdag. Prøv det, og mærk forskellen.
Har du spørgsmål eller brug for at høre om jeg kan hjælpe dig og din familie, så tøv ikke med at sende mig en mail på maria@bartholome.dk.