Eller begge dele? Når nervesystemet er mere er følsomt og modtageligt overfor indtryk og stimuli, skal der ikke så meget til før bægeret flyder over. Som sensitiv er man altså i højere grad i risiko for at blive stresset end andre. Det vil derfor altid være en løbende proces, at arbejde med forebyggelse af overstimulering og stress.
På den anden side, vil man som stresset altid være (endnu) mere sensitiv end normalt (både i den periode hvor man er stresset, men ofte også efterfølgende)
Det går altså begge veje. Du kan være særligt sensitiv og dermed have større risiko for at blive stresset, hvis du ikke passer godt på dig selv. Og du kan (fordi du er eller har været stresset) være mere sensitiv end du plejer.
Når det er sagt, er det at være sensitiv jo ikke ensbetydende med, at du nødvendigvis bliver stresset. Men du er nødt til at blive opmærksom på det, for at kunne gøre noget ved det nu og forebygge fremadrettet.
Hvad er overstimulering?
Stimulering er alt der fanger vores opmærksomhed og vækker vores nervesystem. Her gælder det om, at få tilpas stimulering – hverken for meget eller for lidt.
Hvis man får for meget og vedvarende stimulering, vil man blive overstimuleret. Overstimulering er altså en reaktion på indtryk og stimuli, hvor nervesystemet kommer op i gear.
Men det er også vigtigt, at man ikke får for lidt stimulering. Stimulering er vigtigt for os, og hvis man får for lidt stimulering, vil den stimulering man så får, virke endnu mere stimulerende (og man bliver altså mere sensitiv overfor stimuli og indtryk, og der skal meget mindre til før man reagerer)
For meget stimulering virker altså udmattende og stressende på nervesystemet. Det handler om at finde balancen for, hvad der er tilpas stimulering for DIG.
Hvad sker der hvis man bliver overstimuleret?
Man kan blive overstimuleret i forskelligt omgang, alt efter situationen og din reaktion på den.
Hvis man bliver overstimuleret, men hurtigt igen kan få beroliget sit nervesystem og derned falde til ro, så vil man ikke blive kronisk stresset. Men hvis man over en længere periode fortsætter med at blive udsat for overstimulering, og samtidig har svært ved at falde til ro igen efter at være blevet overstimuleret, så vil man være i risikoen for at få stress. Fordi kroppen vil blive ved med at være i mere eller mindre alarmberedskab, hvilket er en opslidende og stressende tilstand at være i.
Hvad gør man så, når man er overstimuleret?
Forestil dig, at kroppen er dit stresstermometer – den vil nemlig fortælle dig hvis du er igang med noget der overstimulerer, dræner eller stresser dig. Den fortæller dig altså hvad du har brug for – og hvad du ikke har godt af. Du skal lære at lytte til kroppen og de signaler den giver dig – og selvfølgelig så reagere på det den fortæller dig. Du er nødt til at stoppe op, tage en pause og mærke efter.
Hvordan føles det at være overstimuleret?
Overstimulering kan vise sig på mange måder. Vi er alle forskellige og kan derfor også opleve overstimulering på forskellige måder. Ofte kan overstimulering dog føles som uro, stress, frustration, angst, at føle sig drænet og udmattet. Du kan føle, at du får en kortere lunte, høj puls, flere negative følelser, overfladisk vejrtrækning, at ting pludselig virker uoverskueligt og at du måske ikke føler dig god nok.
Derfor er det SÅ vigtigt at lære sine behov og kroppens signaler på overstimulering at kende – så man kan stoppe op INDEN det sker og dermed forebygge. Men når det er sagt, så kan du desværre ikke helt undgå, at du indimellem vil blive overstimuleret. Og i de tilfælde handler det om bedst muligt at kunne håndtere overstimuleringen og få RO på nervesystemet igen.
Første skridt …
Måske du allerede kan mærke, at du begynder at føle dig lidt presset i perioder, og tegnene på stress begynder at poppe op. Måske de ikke har vist sig endnu – Uanset hvad er det vigtigt at du er opmærksom så de såkaldte dråber i dit stressbæger.
Forestil dig, at du har et bæger. Hver stress situation er en (stor eller lille) dråbe i “stressbægeret”. Det er helt naturligt, at der løbende kommer dråber i dit bæger – det vigtige er, at bægeret bliver TØMT igen, så det ikke ender med at flyde over. (Eller nærme sig grænsen)
Det første skridt på vej mod at få ro på, er altså at få ro i kroppen og få stresshormoner ud af kroppen.
Prøv at tænk over hvilke (for dig) overstimulerende situationer, der er i din hverdag. Hvad sker der? Hvordan får du beroliget nervesystemet igen efterfølgende?
Pauser er med til at skabe trivsel for sensitive mennesker.
Så husk pauser i løbet af dagen, og lad op og fyld energi på kontoen (læs evt. dette blogindlæg for mere info om “balancekontoen”) –
Et vigtigt redskab jeg vil anbefale dig, som er genialt til både at finde ro, energi og balance: Og det er faktisk så heldigt, at det er et redskab du altid har med dig. Dit åndedræt!
Åndedrættet har en stor og direkte effekt på vores stressniveauet. Så når vi trækker vejret dybt og roligt, så påvirker vi nemlig hjernen til at nedsætte stressaktiviteten. Der bliver altså med det samme en mindsket produktion af stresshormonerne.
Vi kan på den måde gøre en kæmpe forskel for vores trivsel og reducere vores egne stresshormoner, når vi trækker vejret dybt og roligt.
Åndedrættet er noget vi alle har og alle kan.
Og hvis du får fokus på at bruge det, kan den blive din bedste ven! Man har altså altid et effektivt redskab ved sig.
Det er virkelig vigtigt at have fokus på vejrtrækningen og få trukket vejret HELT ned i maven. Et redskab du kan bruge til aktivt at få ro på dig selv. Så BRUG VEJRTRÆKNINGEN i hverdagen.
Du kan ikke være noget for andre, hvis ikke du passer på dig selv. Tænk på sikkerhedsvideoen, når du er ude at flyve. Tag din egen iltmaske på, fær du hjælper andre.
Du kan øve dig i at mærke (og træne) åndedrættet med denne enkle vejrtrækningsøvelse.
Hvis du ønsker en god og simpel vejrtrækningsøvelse, der er med til at skabe ro og sænke stressniveauet – og som du kan bruge til at mærke dig selv og få en pause – så kan du hente den lige her.
Når du siger ja tak til at modtage åndedrætsøvelsen (lydfil), tilmelder du dig også mit nyhedsbrev. Du giver dermed samtykke til at få tilsendt mails fra mig, hvor du modtager viden, gode råd og tilbud på mine onlinekurser og rådgivning.
Ja tak, send mig vejrtrækningsøvelsen med det samme!
Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen (Der er et link til det nederst i nyhedsbrevet)
Rigtig god fornøjelse
