Det at være særligt sensitiv
Måske du allerede med sikkerhed ved at du er særligt sensitiv. Du har viden om det og du mærker det på egen krop. Måske du endnu ikke er overbevist – eller måske du lige så stille er ved at finde ud af det.
Uanset hvad, så vil jeg lige starte med at sige: Det er helt naturligt at være særligt sensitiv! Vi er nemlig omkring 20% der er det, så du er ikke alene. Og som sensitiv kan du både være introvert sensitiv og ekstrovert sensitiv.
At være sensitiv er medfødt, og det er (uanset om du vil det eller ej) ikke noget du kan ændre – og hvorfor skulle du også det? Ja, der kan være udfordringer og i nogle situationer kan det være hårdt at være særligt sensitiv. Men det er også en kæmpe styrke. Det handler om hvad du vælger at fokusere på. Jeg plejer at sige, at min sensitivitet både er min største styrke og min største svaghed.
Særlige kendetegn
Nedenfor kommer jeg ind på nogle af de typiske kendetegn der er på, at være særligt sensitiv. Måske du oplever at du kan nikke genkendende til langt de fleste ting – måske nogle ting ikke siger dig noget – og måske du selv oplever andre ting end dem jeg nævner. Vi er alle forskellige, og der er forskellige måder at være sensitiv på.
– Som særligt sensitiv er vores nervesystem mere fintfølende – vi opfatter mere og flere informationer og indtryk end andre og vi bearbejder dem også dybere.
– Du føler, fornemmer og sanser mere end andre. Du opfanger fx lyde og dufte som andre omkring dig måske ikke gør. Du har måske svært ved at abstrahere fra de her lyde og lugte som du ikke bryder dig om – og som altså kan være med til at bringe dit nervesystem ud af balance.
– Tøj, sømme eller mærker i tøj kan kradse eller på anden måde irritere dig.
– Du bliver nemmere overstimuleret (der skal ikke så meget til, før det sker)
– Du har en lav smertetærskel
– Du har en god intuition.
– Du er i stand til at knytte dig meget til andre, og relationer betyder meget for dig.
– Du bliver ofte overvældet af egne følelser – positivt såvel som negativt, og du slipper ikke så nemt følelser – negative følelser kan altså ofte blive ved med at nage.
– Du lever dig også meget ind i hvordan andre har det – Du er god til at fornemme stemninger.
Når det er sagt, så kan der være mange meninger om hvad det at være sensitiv egentlig betyder.
Men det er egentlig ligemeget. Uanset hvad, hvis du fornemmer at du har det sådan eller reagerer på de forskellige ting, så er det vigtigt at gøre noget ved det. Det handler altså om hvordan DU har det og at du så reagerer på det, for din egen skyld.
Hvad man man så bruge det til?
Når man forstår at man er sensitiv, giver det hele ofte mere mening for en og man forstår sig selv og sine reaktioner – alene det giver ro! Man får en forklaring på hvorfor man er som man er og hvorfor man reagerer som man gør.
Lær dig selv at kende, anerkend din sensitivitet – og lær at give plads til de sider af dig selv. Og jeg vil rigtig gerne hjælpe DIG med de udfordringer du oplever som sensitiv – at finde roen, mindske presset og forstå sig selv og dine styrker som sensitiv. Det handler om at finde sine styrker, og kende sine svagheder.
Få personlig 1:1 hjælp – læs mere her.
Men er du særligt sensitiv?
Den eneste måde at finde ud af det på, er faktisk ved at spørge dig selv og mærke efter – brug din mavefornemmelse. Tænk også over, at det er helt normalt man man kan være (endnu) mere sensitiv i perioder af sit liv, måske i stressede eller reddede perioder, når der sker noget nyt eller store forandringer.
Når vi i perioder er mere sensitive, er det ikke kun de negative og udfordrende ting der kan overstimulere os. Det kan ligeså vel være dejlige og positive ting. Det handler om at det bliver for meget for os.
Er du nysgerrig på hvor sensitiv du er lige for øjeblikket? Så tag testen lige her og få et fingerpeg.